Silkeborg Østre Rotary Klub – præsidentskifte og året der gik samt det kommende års aktiviteter
Endnu et år er gået i Rotary.
 
På det sidste møde gjorde præsident Holger Heldbo status på året. Her kan fremhæves fantastiske foredrag og virksomhedsbesøg, netværksaktiviteter, ungdomsudveksling og 2 ugers ungdomscamp, som blev gennemført sammen med de 2 andre Rotary klubber i Silkeborg. En meget stor succes.
 
Herudover er gennemført outdoor lotteri, og overskuddet herfra, kan nu aktivt bruges næste år til hjælpeprojekter, både lokalt og internationalt.
 
Hvert år uddeles en anerkendelse til en person i klubben, der har gjort en ekstraordinær indsats. Denne anerkendelse blev i år givet til Morten Brøgger, for hans særlige indsats med at arrangere sociale arrangementer i både indland og udland for klubbens medlemmer, ved siden af øvrige arrangementer i klubben.
 
Herudover blev Leif Krog Jensen hyldet for at have været medlem i 10 år.
 
Herefter overdrog Holger Heldbo formelt præsidentembedet til næste år præsident Søren Føns.
 
Søren Føns takkede for tilliden, og fremhævede i store træk hvilke aktiviteter han i særlig grad vil have fokus på.
 
Udgangspunkt er det de ugentlige møder, som skal have samme høje kvalitetsniveau som i indeværende år. Dernæst opstart af international skole-størreprojekt i Peru, klubbens 60 års jubilæumsarrangement samt fortsættelse af klubbens ungdomsudvekslingsprogram.